Natursten & keramik -25 %

Hvilken farve køkken skal jeg vælge?

Ved udformningen af køkkenet går man først og fremmest ud fra de menneskers æstetik og farvepræferencer, som bor der. Samtidig findes der bestemt også universelle løsninger og principper, som det betaler sig at tage hensyn til ved en ombygning. Ved indretning efter en mere traditionel smag er det velkendt, at klassiske farvekombinationer som hvid, sort og grå passer godt sammen med køkkenudstyr af rustfrit stål og blanksorte komfurer-ovne.

Lyse flader får rummet til at synes luftigt; men samtidig skal man huske, at et strålende hvidt køkken stiller højere krav til køkkenets renholdelse. Uanset om møbler og køkkenbord er matte eller blanke, moderne minimalistiske eller romantiske, så springer spor efter brugen tydeligere i øjnene, og derfor kan det ske, at mere praktisk anlagte personer ikke vil sætte pris på et sådant valg.

Hvilke farver kan man bruge i køkkenet, og hvad bør undgås?

Køkkenmøbler i gråt, sort og brunt (især med naturtræsmønster) har været populære i årtier. Skabe i mørke toner giver et værdigt indtryk og kan i et åbent køkken passe bedre sammen med dagligstuemøblementet. På den anden side kan mørke møbelrammer ved behov kombineres med låger og paneler i andre farver, hvilket giver designeren friere hænder såvel ved valget af vægfarve som bordplade.

Noble Concrete Grey (Foto: Husart.se)

Selv om hvide vægge bringer rigeligt med lys til rummet, er crèmehvide og tonede alternativer mere rationelle med henblik på brugsbekvemmeligheden. Anvendelsen af beige, rosa med et anstrøg af lilla, crèmegul, lysegrå eller lyseblå i stedet for snehvide vægge kan give meget til det generelle indtryk af køkkenet (eller køkken-dagligstuen), især hvis rummet også har andre farvede elementer, der liver op på helheden.

Se materialerne!

Har man lagt sig fast på anskaffelse af hvidt møblement og køkkenudstyr, for eksempel køkkenmøbler med hvidbejdsede trædøre i skandinavisk stil, så kunne rummets vægge træde mere frem i en anden farve, ligeledes kan dristige mønstre og farverige tekstiler frembringe spænding. Som accenter er såvel stolepuder, farverige fade og urtepotter, gardiner eller for den sags skyld valget af en fremtrædende bordplade egnede.

Blue Pearl

Farverne og deres sammensætning

Der er mange virksomheder, som har specialiseret sig i køkkenmøbler. Samtidig finder man stadig flere, som værdsætter glæden ved at gøre det selv og kun inddrager fagfolk til de vanskeligere dele af arbejdet. Den stigende popularitet af DIY (do it yourself) er også blevet fremmet af de hos indretningsvarehuse som Ikea og Elgiganten tilbudte køkkenskabsrammer, -skuffebokse og -dørpaneler, som gør planlægning og selvbyggeri nemmere og billigere. De store møbelforretninger sælger ikke blot møbler og hårde hvidevarer, men tilbyder også indretningsidéer og inspiration til opfriskning af hjemmet. Én mulighed til at give sit køkken et nyt udseende eller tilpasse det til ændrede behov er da også udskiftning af låge- og skuffepaneler, maling af væggene og et nyt køkkenbord.

Noble Troya

Moderne farveløsninger

Sort, hvid og grå er en tidløs kombination, der passer sammen med såvel moderne som klassisk design. Vælger man et enkelt og tilbageholdende møblement uden overflødige dekorationer, kan man være sikker på, at det ikke bliver umoderne lige med det samme. Samtidig er det nemt at opfriske et sådant køkken efter nogle år.

Norrvange Ivory

Den grå farve anses sommetider for at være kedelig; men faktisk er grå med sine forskellige nuancer en af de mest fleksible farvetoner. Et møblement i neutralt mørke- eller lysegråt kan være baggrund for eller afbalancering af øvrige farver og materialer og kan dermed give andre flader (for eksempel trægulvet eller køkkenbordet af sten) mulighed for at stråle! Et enkelt og traditionelt møblement tiltrækker ikke overdrevent megen opmærksomhed, så ved siden af dette træder stenens skønhed bedre frem.

Norrvange Light Grey

Se vaske!

 Farveløsninger, som passer til køkkenet

  • Lyst træ (især eg) og mørkegråt (antracit eller endog sort) rammeværk sammen med en beigebrun bordplade

Jura Grey
  • Lyse vægge og lys træfinér med hvidt rammeværk og en lys bordplade

Crystal Nevada
  • Også en kraftigere vægfarve kan gå an, hvis møblementet har en neutral farve

Noble Carrara
  • Ved siden af træ og sort køkkenudstyr fanger den grønliggrå Verde Savana-granit virkelig blikket med sin storslåede skønhed

Verde Savana
  • Alle stenarter, såvel marmor, granit som kvartssten, passer sammen med hvide møbler

Viscount White

Se materialeudvalget og beregn prisen på en sten-bordplade!

Indretningsarkitekter anbefaler

Sort eller hvid marmor? Eller grøn?

Sort marmor – det hyggelige hjems luksuriøse perle

Hvilken farve og hvilket mønster skal man vælge til sit køkkenbord?