Caesarstone -20%
Læs mere
Granit, marmor eller kvartssten

Granit, marmor eller kvartssten

Granit, marmor eller kvartssten – hvilken slags køkkenbordplade i sten er den rigtige for dig?

Ved valget af bordplade til køkken eller badeværelse bør du først og fremmest gøre dig dine praktiske overvejelser, nemlig med hensyn til materialets fysiske egenskaber som f.eks. modstandsevnen over for skrammer, varmepåvirkning eller slibende materialer.

Eftersom bordpladen ofte er midtpunktet i et køkken eller et badeværelse, er det meget vigtigt, at bordpladen passer til de øvrige designelementer og farveløsninger.

Holdbare bordplader i granit med unikke mønstre

Granit er et solidt materiale. Generelt gælder en enkel regel: jo mørkere den anvendte granit er, desto stærkere og mere holdbar er bordpladen. Lyse og farverige granitter er sædvanligvis en lille smule blødere og mere porøse, hvilket gør dem sårbare overfor fysiske skader, ligesom de ved sjusket vedligeholdelse kan blive mere modtagelige for pletter.

Granittens største fordel er bjergartens unikke mønstre og naturlige udseende. Vores sortiment giver dig et meget stort udvalg af bordplader i granit, hvis udseende varierer fra eksotiske bølgemønstre til mørke finnistrede mønstre.

Granit Viscount White

Bordplader i marmor – luksus, der er til at betale

Marmor er et meget populært og bredt anvendt materiale til bordplader. Når du beslutter dig for marmor, skal du imidlertid ikke glemme, at du har at gøre med et materiale, som kræver omhu og opmærksomhed.

Til forskel fra granit er det nemmere at ridse marmor, og marmor er også følsomt overfor flere almindeligt anvendte syrlige fødevarer. Når du vælger marmor, skal du være mere opmærksom på forebyggelse af pletter; men ved forebyggende pleje og regelmæssig imprægnering kan en bordplade af marmor også være meget holdbar. Imprægnering bør udføres én til to gange årligt afhængigt af, hvor hyppigt bordet bruges.

De fleste typer marmor er ikke egnet til køkkenborde, men ser godt ud i badeværelset, som vinduesplader eller i pejsen. Den væsentligste fordel i forhold til granit eller kvartssten er marmorets unikke luksuriøse udseende og – ikke at forglemme – den mere overkommelige pris.

Marmor Bianco Carrara C

Naturinspireret kvartssten – moderne, praktisk og holdbar

Kvartssten eller kunststen er et produkt, som er få årtier gammelt, men som nu har vist sin værdi i praksis. Bordplader af kvartssten er solide og porefri, dermed er de vanskelige at ridse, og det er næsten umuligt at påføre dem permanente pletter.

Udvalget af kunststen giver mulighed for meget forskellige og originale designløsninger, eftersom vi også kan tilbyde farver, der ikke forekommer i naturen. I de seneste år er producenterne af kvartssten kommet frem med flere nye naturinspirerede materialer, som kombinerer de praktiske egenskaber ved kunststen og den unikke jordiske skønhed. Det bedste af begge verdener!

Kvartssten passer bedst i et moderne køkken eller dagligstue. Kvartssten er ikke egnet til vinduespaneler, eftersom vedvarende UV-stråling kan påvirke materialets farve. Kvartssten bør heller ikke anvendes i forbindelse med ildsteder, eftersom gløder kan efterlade brændemærker på materialet.

Kompositsten Harmonia Dolomites

Vi håber, at vores tips og forslag kan hjælpe med beslutningen om, hvilken slags bordplade, der svarer bedst til dine ønsker og behov. I tvivlstilfælde og ved behov for at stille uddybende spørgsmål, bør du endelig søge vejledning hos vores specialister. Vi arbejder med bordplader i sten til dagligt og har i årenes løb opnået stor erfaring og samlet mange gode tips sammen, som kan hjælpe dig på vej til dit mål, det perfekte hjem.

Gå på opdagelse i vores store udvalg og de mange forskellige priser for vores køkkenborde og badeværelsesbordplader.

Bestil din nye bordplade allerede i dag!

Taurus Black bordplade
Noble Lusso Champagne kvartssten
Steel Grey granit

Starlight Ruby kvartssten

 

Granit

Marmor

Kvartssten (kompositsten)

Kalksten

Kunststen  (Terrazzo, kunstmarmor)

Keramik er smukt, trendy og meget modstandsdygtigt på en og samme tid

Hvad betyder “2 uger fra opmåling til montering”, kan dette forstås som et sikkert løfte?

Med kundernes tilfredshed for øje er processen for bestilling af en bordplade hos Granitop med årene blevet slebet til, så alt skal forløbe hurtigt og med mindst mulig belastning af nerverne. Som regel går der ikke mere end 14 dage med fremstilling og montering af en bordplade, undtagelsesvis har vi udført mirakler og været endog endnu hurtigere. Denne 2-ugers monteringstid er vor prioritet, den gælder for lagerførte materialer, som vi har angivet i produktlisten med kvadratmeterpris. Ved specialbestilte sten kan perioden blive noget længere. Der har været enkelttilfælde, hvor der (af årsager udenfor vor kontrol) er medgået længere tid til udførelse af bestillingen. Ligeledes kan vi ikke overholde vore løfter, hvis ikke et eneste tilbudt besøgstidspunkt passer kunden. Granitops logistikfolk aftaler tidspunkter for opmåling og montering med en præcision på én time (for eksempel mellem klokken to og tre) – dette betyder ikke, at holdet ankommer præcis klokken 14.00, men at man kan forvente vore specialisters ankomst i det én time lange tidsrum fra klokken 14 til 15. Fra tid til anden forekommer der ændringer i tidsplanen, hvis der kom til at gå lidt længere tid med den foregående opgave, ingen er jo helt sikret mod overraskelser.

Hvad skal man tage højde for ved bestilling af baggrundssten og kantliste?

Ligesom det er tilfældet for bordpladen, begrænses baggrundsstenens længde af stenpladens længde. Hvis det overhovedet er muligt, fremstiller vi baggrundsstenen af den samme plade, så ligheden med bordpladen bliver størst mulig. For nogle materialers vedkommende (kalksten, marmor, terrazzo) er det på grund af stenens sprødhed ikke muligt at fremstille en liste i fuld længde, dette især i tilfælde af, at baggrundsstenens højde er mindre end 100 mm.

TOP 10 for populære bordpladematerialer i 2021

Af sammenfatningen for sidste år fremgår det, at henved halvdelen af de solgte bordplader var fremstillet af kvartssten, især trådte stenene fra Noble-kollektionen frem, nummer to i popularitet var granit (henved 20%), herefter fulgte kalksten (henved 12%), marmor og terrazzo (begge lidt under 10%). Toplisten rummer 5 kvartssten, 3 granitter, 1 kalksten (førstepladsen indtages af Jura Grey) og naturligvis den hvide marmor Bianco Carrara C.

STENENES TOP 10

Jura Grey
Bianco Carrara C
Mystery White
Noble Ivory White
Noble Concrete Grey
Nero Assoluto
Noble Carrara
Noble Supreme White
Steel Grey
Viscount White

Prisberegner