Natursten & keramik -25 %

Lærebog i bestilling af en højkvalitets bordplade

Det er meget nemt at bestille en bordplade fra Granitop; men det vil alligevel være nyttigt have nogle gode råd for øje til opnåelse af den bedste slutkvalitet.

Vi har i årevis fremstillet køkkenborde af granit, marmor og kvartssten, og med den opnåede erfaring er vore stenmestre utvivlsomt fagfolk indenfor området. Sommetider kan kunden have en fornemmelse af, at der kunne spares tid ved at bestille bordpladen meget tidligt, måske endda allerede inden køkkeninventaret er færdigt, og derved spare tid og penge til opmåling eller montering. Fornemmelsen kunne også være den modsatte – det forekommer at være en god idé at gøre alt ombygningsarbejdet færdigt, så man straks ved ankomsten af bordpladen kan nyde det hyggelige og smukke resultat. Virkeligheden er faktisk et sted midt imellem.

Det er ikke nødvendigt, at enhver er i stand til at læse tekniske tegninger eller kende til alle finesserne ved montering af vaske eller blandingsbatterier. Det rækker, at vore erfarne håndværksmestre kender til sådan noget!
Der findes en ordsprog siger ”Mål efter ni gange, skær én gang” – dette gælder uden tvivl i ganske særlig grad for køkkenborde af sten. Dermed kunne det første og meget vigtige råd angå opmåling og planlægning. For os er nøjagtige mål så væsentlige, at vi tilbyder opmåling ganske gratis (Fra januar 2021 faktureres opmåling!).

Der er flere grunde til, at det er nyttigt at mødes med Granitops erfarne teknikere. For det første kan vi herved sikre os et resultat af høj kvalitet, en bordplade af marmor, granit eller kvartssten, som helt sikkert passer ideelt til dit hjem, dit køkken eller dit badeværelse, og som er fremstillet med hensyntagen til alle placeringens særheder.

Se materialerne!

For det andet er nøjagtige mål og hensyntagen til kundens ønsker nødvendige for, at vore fremstillingstegninger kan blive fejlfri. Både den digitale model, som vi udarbejder på computer, og de maskiner, som kan tilskære sten med en nøjagtighed på en tiendedel millimeter, er vores bekymring; men hvis man et sted i starten er kommet til at afrunde en centimeter, kan der komme en ubehagelig overraskelse ved fremstillingen.

Hvad nu, hvis det køkkenskab, som skal blive til komfur, viser sig væsentligt bredere end den kogeplade, som skal indbygges – skal åbningen så flyttes 10 cm til højre eller til venstre, eller skal den være nøjagtigt midt i? Hvor er emhætten, og passer vaskens dybde eller dens indledningsvis påtænkte placering med de eksisterende køkkenskabe uden at blokere for lukningen af skuffer og låger? Hvordan skal de færdige vægge se ud, skal de beklædes med keramiske fliser, males eller udstyres med samme sten, som bordpladen er lavet af?

Der findes ingen uvæsentlige forhold, alt er vigtigt, og næsten alt kan også lade sig gøre. Hvis det er vigtigt for kunden, at hele den kæmpestore køkkenbordplade er fremstillet i ét stykke, skal opmåleren besøge stedet allerede af den grund, at han skal se, om det overhovedet er muligt at manøvrere en så stor plade på plads. Måske er der brug for specialudstyr (en kran) eller ekstra muskler i form af stærke mænd til at bringe bordpladen frem og løfte den på plads?

Som sagt har vi i Granitop suppleret vor kunnen og viden i årenes løb. Hvert nyt projekt er en lektion for os. Takket være disse erfaringer ved vi udmærket, hvor anderledes et billede formidlet med computer eller mobiltelefon kan være i forhold til den rigtige sten. For det meste er stenen naturligvis meget smukkere end billedet; men både belysning og omgivelser spiller en rolle. En sten, som i kunstigt lys eller på skærmen kan se ganske ordinært spættet ud, begynder måske at spille i morgensolen og byde på en enestående oplevelse med stråler i alskens farver! Derfor er det væsentligt at se stenprøverne med sit eget øje – det sker tit, at man i virkeligheden ikke kan lide det materiale, man indledningsvis har udset sig på skærmen, og at den rigtige sten først bliver fundet ved at se og føle på prøver. Desuden hjælper vor tekniker med at udvælge forskellige løsninger – håndvask, rørforbindelser hertil, fuger mellem plader, sten på væggen til at tage sprøjt osv.

Se vaske!

Sten, især granit, er et meget hårdt materiale, og bearbejdningen kræver kunnen og særligt værktøj. Sten, selv den klassiske smukke marmor, kan ikke bøjes, men så meget mere måles og skæres præcist ud – i den retning er vi ganske forstenede. For os er opmålingen aldrig nogensinde blot puslen rundt i køkkenet med vaterpas, dyre instrumenter eller målebånd. Det er også direkte samtale, hvor vi undervejs kan ændre på projektet og supplere det. Hele tiden med det bedst mulige slutresultat og kundens tilfredshed for øje!

Hvordan sammensættes køkkenbordets pris?

7 tips til at vælge en bordplade

Til hjælp ved valget af bordplade til køkkenet

Hvordan skal vi vælge bordpladens materiale, er det bedst med granit, marmor, kalksten, kvartssten, Terrazzo eller keramik?

1)Granit er overmåde stærk, den har forholdsvis lille porøsitet og er vejrfast. 2)Marmorets mønster giver et storslået indtryk; men denne sten kræver mere pleje for at forblive smuk.
3)Kalksten (især Jura Grey) har et interessant mønster og er mere praktisk end marmor – brugsspor er ikke så tydelige. Ligesom marmor er kalksten en “blød” sten.
4)Kvartssten er et meget hygiejnisk og stærkt materiale. Til forskel for naturstenene kan kunststen ikke tåle varme og kan med årene bleges en smule i solskin.
5)Terrazzosten er fremstillet af knust natursten. Mosaikmønsteret af stykker og splinter er smukt og moderne, samtidig er materialet varmefølsomt på grund af sit indhold af harpiks.
6)Sammenlignet med andre kunstige sten som kvarts og terrazzo er keramik markant mere varmebestandig og tåler høje temperaturer ligesom granit. Ligesom andre kunstige sten – kvartssten – er keramiske overflader meget hygiejniske, og har et lavt poreindhold.

Hvor stor kan en bordplade skåret ud af sten være?

Der findes ikke noget éntydigt og enkelt svar på dette spørgsmål. For naturstens vedkommende afhænger meget af størrelsen og kvaliteten af de blokke, som skæres ud i stenbruddet. Selv om pladens længde for nogle materialers vedkommende kan være endog 3,4-3,5 meter, bør man tage i betragtning, at slabs af marmor, granit eller kvartssten sjældende har alle sider helt lige, og at det ikke er sikkert, at ekstra store slabs overhovedet kan fås. Derfor anbefaler vi at ikke planlægge med bordplader længere end 3000 mm. Kvartssten er ganske vist rektangulære i form, og længden af såkaldte jumbo-slabs er over tre meter (3185x1550 mm, 3200x1600 mm, 3250x1590 mm – afhængigt af fabrikanten), alligevel er det ikke alle materialer, som fremstilles i jumbo-mål. Andre begrænsninger af pladens størrelse kommer af stenens vægt (som for eksempel for en køkkenø med et areal på 5 m2 kan være 400 kg), ligeledes har køkkenets beliggenhed og placering i bygningen betydning. Længere/bredere bordplader eller et L-formet køkken fremstillet i ét stykke kan ikke komme rundt i de smalle gange i visse huse i den gamle by, og ved kranløft ind igennem et vindue kan vinduesåbningens mål være begrænsende.

Hvilke forberedelser bør gøres inden opmålerens ankomst?

Hårde hvidevarer, vask og blandingsbatteri bør være til stede, så opmåleren kan gøre sig bekendt med deres mærke/model og dimensioner. Vi anbefaler rådslagning med Granitops specialister inden køb af udstyr til køkkenet – det er ikke alle modeller komfurplader og vaske, som er egnet til montering indfældet i en bordplade. Angiv særlige ønsker på opmålingsbladet!

Prisberegner