Et bord af Crystal Calacatta Silva kvartssten til perfektionistens køkken

Et bord af Crystal Calacatta Silva kvartssten til perfektionistens køkken

Vi er på besøg hos Rait for at finde ud af, hvordan løsninger, der er mindst et halvt år forud for deres tid, blev udført.

Hvorfor valgte I netop en sten med et sådant kraftigt mønster? Og hvordan når man overhovedet frem til et stenbord med en sådan stærk personlighed?

Jeg havde en konkret og bestemt plan om, at køkkenet skulle have et stenbord, som holder længere end andre materialer. Men Crystal Calacatta Silva fandt jeg på den måde, at fliserne til gulvet var valgt, og jeg søgte efter en bordplade med samme eller lignende mønster. Det var ikke spor nemt, og jeg gjorde mig store anstrengelser. Jeg gik rundt mange steder uden at kunne finde noget sådant, som jeg ville have. Køkkenmøbelfirmaet tilbød også ét og andet, og der er da også mange, som om ikke andet for bekvemmelighedens skyld accepterer møbelfabrikantens løsning.
Sådan er jeg ikke, jeg forfølger enhver detalje og ønsker, at alt skal være perfekt. Under søgningen efter Calacatta nåede jeg så frem til Granitops hjemmeside, ringede og kunne straks komme ud på fabrikken for at se på stenen. Det var en storartet mulighed! Jeg ønskede faktisk at se råmaterialet, hele pladen, for en lille prøve giver slet ingen forståelse.

Sådan er det. Når vi skærer prøver ud, går vi efter, at mønsteret træder frem på de 10×15 cm store stykker; men for mere komplicerede sten får man helt sikkert et bedre overblik ved at se slab’en.

Fra den store stentavle forstod jeg straks, at dét er den rigtige sten. En stund blev jeg ligefrem bange for, at der måske kommer til at blive for meget Calacatta. Jeg havde fra starten beregnet, at områderne mellem skabet og bordet, det såkaldte baggrundsstens-område, skal have fliser. Men jeg løb risikoen, og vi fik det hele lavet af Calacatta, for på den anden side ønskede jeg et så praktisk køkken som muligt med få fuger. Udført i sten er det en helhed, det er også nemmere at rengøre, og på denne måde er det på enhver vis tiptop!
Da denne Calacatta endelig kom på plads, så tænkte jeg godt nok, at “wow!” – det var vel nok godt, at hele køkkenet er udført af samme materiale. Der er bestemt ikke for meget af noget, stenen er forholdsvis lys og det generelle indtryk roligt, det ideelle resultat.

Vores erfaring tilsiger, at jo stærkere en personlighed en sten har, desto vanskeligere er det at tilpasse mønsteret. Crystal Calacatta Silva kan heldigvis også fås med spejleffekt, såvel med højre- som venstrevendt mønster… På de steder, hvor der er en såkaldt oprettet kant, og den lodrette sten møder en vandret flade, hvordan blev I tilfredse med overgangen og tilpasningen af mønsteret? Løste stenmestrene deres opgave?

Det var min klare hensigt fra starten af, at når noget gøres, så bliver det gjort ordentligt. I mit arbejde og virke går jeg efter hver millimeter og vil have, at alt er perfekt.
Jeg er overmåde tilfreds, Granitops folk gjorde sig store anstrengelser, og alle mønsterlinier kom til at mødes. En enkelt detalje måtte gøres om, og dér frygtede jeg, at der kunne opstå vanskeligheder med overgangen. Men alt gik fint, og der var ingen problemer.

Nu har I haft nogen tid til at vænne Jer til køkkenet og prøve løsningerne af i praksis. Ét er, at resultatet er smukt; men har de trufne valg også vist sig berettigede ud fra en praktisk synsvinkel? Ingen ønsker jo et udstillingskøkken, bordet skal jo også kunne bruges.

Det var også mit store ønske og forudsætning, at den færdige helhed skulle være såvel smuk som praktisk. Man bygger sig jo ikke et museum til hjemmet. På den anden side kræver det så megen tid og søgning for, at alle de ønsker og enkeltheder kommer til at passe sammen. Jeg undersøgte da i lang tid også andre muligheder, for eksempel keramiske bordplader; men kvartssten forekom mig at være fri for bekymringer. Nå ja, kvartssten er vist ikke sådan rigtig varmefast, samtidig er det jo ikke svært at bruge en afsætningsplade?

Hvad var det sværeste ved den køkkenombygning?

Min køkkenombygning blev en forholdsvis langvarig proces. Det var vigtigt at tænke det hele igennem, og der var ikke noget, som bare lige kom. Men eftersom det var lejlighedens første rum til ombygning, så skulle der også tænkes på lejlighedens helhed på længere sigt. Tankearbejde og planlægning tager en stor del af tiden, og der medgår rigtig meget tid og energi til at finde og tilpasse ting. Ved udformningen skal man stole på sin fantasi, eftersom det ikke er muligt med sit eget øje at se alle materialer og farvetoner.
Vil man have et perfekt resultat, så må man tilgå hvert materiale eller element individuelt. Det gav vanskeligheder, at alle metaldele skulle være gyldne eller af messing. ”Alle” vil sige lige fra stoleben til gryder. Heldigvis er internettet opfundet, det hjalp meget.

Hvad skal man anbefale til dem, som også står foran et svært valg, hvordan kan den projekteringsproces gøres lettere?

Nu har jeg nok en forholdsvis svær personlighed, eller jeg er temmelig streng og krævende i mine ønsker. Til andre vil jeg anbefale, at man også kan tage en lettere rute og i visse sager acceptere et kompromis. Perfektionisme og forfølgelse af det fuldstændige gør absolut ikke livet og valgene lettere.

Men hvad kan man så være særlig stolt over?

For det køkken kan man sige, at alt er selvgjort. Først og fremmest ligger fordelen i, at når man selv gør det, så får man præcis dét, man vil have. Samtidig er det, som er gjort med egne hænder, ikke bare perfekt, sjælen er også lagt i det – det er nok den aller største værdi.

Til sidst vil jeg spørge, hvordan det lykkedes at være foran trenden? Olivengrønt møblement blev som modefarve for 2022 nævnt første gang i slutningen af 2021, da begyndte man også i højere grad at tale om metallicfarvede blandingsbatterier og bestik, Jeres køkken var da allerede færdigt...

Det kan jeg ikke rigtigt forklare, jeg har bare sådan en særlig forbindelse til grønt, det er lige fra barndommen. På den anden side bor jeg jo midt i naturen og det grønne, det forekom logisk, at den samme farve også fortsætter i køkkenet og udformningen af hele lejligheden.
Jeg var opmærksom på, at grøn er luksuriøs og tidløs; men naturligvis skal man finde lige dén rigtige tone, som harmoniserer med helheden. Jeg er meget stolt over mine valg!

Se materialerne!