Natursten & keramik -25 %
#sommarhuset_brilliant_white

Hjemmet hjemmefra

Den lange coronavinter har fremmet indendørs virksomhed, og mange har taget fat på renovering af hjemmet for at gøre det mere hyggeligt og sætte sit eget præg på det, så dagligdagen kan blive behageligere. Også nu om sommeren, når vi er taget på landet for at holde ferie i sommerhuset eller måske drager på langtur i sejlbåden for at opdage havet, behøver hjemmets bekvemmeligheder ikke at blive opgivet, i stedet kan tilsvarende gode omgivelser også skabes i sommerhjemmet.

Huset i skoven og natursten er som skabt til hinanden

Ved etablering eller indretning af et sommerhus i naturens skød kan næppe noget andet valg end naturlige materialer komme på tale. Hvorfor ikke give træmøbler af god kvalitet yderligere karaktér med bordplader af granit? Dannet som den er for millioner af år siden og samtidig den allermest modstandsdygtige natursten, bringer granit rig luksus til det lille hus i skoven eller ved stranden.

Granit er nemt at gøre ren, og den er meget slidstærk, derfor skal man ikke bekymre sig om for megen vedligeholdelse. Granit tåler også udmærket høje og lave temperaturer. Dermed kan du tage fadet med stegen lige fra grillen eller røgeovnen og stille det lige på bordpladen og give dig til at spise – granit tager ikke skade af lidt varme! Og hvis sommerhuset står tomt og uopvarmet over vinteren, eller du har brugt granit til udekøkkenet eller grillhjørnet, kan du være sikker på, at heller ikke kuldegraderne har gjort skade på granitten, og den holder sig længe som ny.

En interessant kontrast til den enkle indretning af et bjælkehus, en gammel gård eller en jagthytte kan skabes af for eksempel blankpoleret sort granit af sorterne Nero Assoluto, Galaxy Star og Star Gate, som ved siden af træmøbler fremtræder på én gang både traditionel og moderne.

De, som sætter pris på naturens toner, vil vide at værdsætte for eksempel den grønne Verde Savana granit eller den gulligbrune Giallo Veneziano, hvis mørkegrå pletter giver den intensivt okkerfarvede-beige baggrund karaktér. Varmt beige toner skaber en varm fornemmelse, selv hvis der ikke er ild i kaminen, og der i sommervarmen heller ikke er behov for at tænde op.

Også Viscount White fremmer sammensmeltning med naturen – det er en granit fra det fjerne Indien med et karakteristisk storbølget og hastigt flydende mønster, som harmonerer særlig godt med køkkeninventar i rustfrit stål.

I årevis har grå toner været populære som et godt valg til praktisk tænkende personer. Steel Grey´s plettede overflade eller det blåligt-gråbrogede mønster på Blue Pearl fra Norge er ikke så følsom for fingeraftryk og vandpletter som sorte sten. Nero Africa (også kaldet Impala Black) klassificeres også som sort granit; men faktisk varierer farven fra mørkegrå til brunligsort. Til dem, som ønsker lysere toner, men alligevel gerne på deres køkkenbord vil se granittens karakteristiske plettet-kornede mønster, kunne Bohus Grey, Grigio Aveiro, eller for den sags skyld også for eksempel Colonial White og Bianco Sardo passe.

Ved planlægningen af sit sommerhjem behøver man ikke at begrænse sig til de indendørs rum, granit passer nemlig fortræffeligt udendørs – for eksempel som bordplade til udekøkkenet, til dekoration af grillen eller røgeovnen, som havebord osv. Om sommeren er det jo så hyggeligt at lave mad i fri luft uden derfor at give afkald på bekvemmelighed og skønhed!

Smuk natursten gør sejlbåden til en luksusyacht

Natursten kan også udmærket anvendes i sejl- og motorbåde. Ferie på havet er jo allerede i sig selv en luksuriøs oplevelse – tænk så bare på, hvilket indtryk marmorborde vil give i kahytten.

Ved bordplader af sten skal man ikke bekymre sig for, at genstande, som vælter i et gyngende fartøj, skulle beskadige bordpladerne. Vand eller fugt skader ikke sten, snarere har sten altid passet sammen med havet som tema.

Selv om havvandet i norden ikke er tropisk lyseblåt og transparent, kan farverne derfra bringes ind i sejl- eller motorbådens indretning med for eksempel Verde Guatemala-marmor, som minder om mørkt grønligblåt hav.

Verde Guatemala

Også granitter med personlighed som Emerald Pearl eller Blue In The Night kan skabe meget interessante indtryk som kontrast til kahytter indrettet i overvejende lyse toner eller med flader af træ.

Hvid Bianco Carrara-marmor fører til gengæld tankerne til Middelhavets bredder, hvor de blå bølger slås til skum op mod hvide stenhuse. Marmorens hvidt perlende baggrund og blidt bølgende grå årer er en helhed, som til søs og på langture ikke vil lade nogen ufølsomme!

Hjemlig luksus behøver ikke at blive opgivet, når man holder sommerferie

Dermed kan man også borte fra hjemmet, på landet, i sommerhuset eller endda på havet nyde den samme luksus som hjemme. Bordplader af sten er holdbare og nemme at vedligeholde, så man i ferien ikke behøver at bekymre sig eller bruge tid på rengøring.

Kig på stenmaterialerneberegn prisen på de enkelte stendele og bed om et tilbud!

Starlight White
Colonial Ivory

Hvilken farve og hvilket mønster skal man vælge til sit køkkenbord?

Hvilken farve køkken skal jeg vælge?

Luksuriøst genbrug

Indretningsarkitekter anbefaler