Natursten & keramik -25 %

Moderne grå kvartssten Breeze Pearl i et fornemt træhus fra begyndelsen af sidste århundrede

Vi tog på besøg hos Laura i hendes fornemme gamle træhus, som hun var flyttet ind i sammen med sin ægtefælle Henrik for at nyde, som de selv siger det, deres anden ungdom.

På besøg hos Laura: Et hus fra 1920-erne fik et traditionelt køkken, som heller ikke savner dagens bekvemmeligheder

Laura og Henrik har hele deres liv boet i byen og gjort karriere. Samtidig har de igennem længere tid haft et ønske om at flytte på landet i nærheden af byen for at nyde at holde fri, beundre naturen og høre fuglesangen. Nu er denne drøm gået i opfyldelse, og huset har fået sin omgang.

Jeres hus er noget særligt. Hvordan endte I her?

Vi har faktisk været byboere hele livet igennem, det kunne ikke have været anderledes, eftersom Henrik arbejdede i centrum, og vores søn Oscar gik i skole og om aftenen i fritidsklub. Jeg har en lille restaurantvirksomhed, som krævede megen opmærksomhed; men nu har jeg givet ledelsen fra mig og stoler på mine kolleger, som véd, hvad de gør.

Min ægtefælle og jeg har altid tænkt, at vi en gang som ældre gerne ville bo på landet i et hus med egen have, hvor børnebørnene gerne ville komme hen for at holde fri fra bylivet og nyde naturen.
Da sønnen gik på universitetet og flyttede ud for at leve som student, turde vi endnu ikke gennemføre denne ændring, for vi mente, at han måske engang gerne vil komme hjem igen; men nu venter Oscar med sin livsledsager deres første barn. De købte et hjem til sig selv og planlægger bryllup, så Henrik og jeg besluttede, at det var tid til at realisere drømmen og flytte på landet. Vi har arbejdet så meget livet igennem, at vi godt kan sætte tempoet ned.

Valget af hus var ikke det letteste, for de fleste huse i vore foretrukne område havde brug for reparation, og selv her er der faktisk rigeligt med arbejde, lige nu har vi for eksempel nyligt malet sidebygningen og udvidet haven.

Hvor fik I inspiration til planlægning af køkkenet?

Køkkenet var faktisk det første rum, som vi begyndte med at reparere og indrette. For det første havde det den ringeste stand, og for det andet er køkkenet mit kongerige, og hvad ville et hus på landet være uden et lyst køkken! I forhold til design har vores planlægning ikke været særlig indviklet – vi ønskede ikke noget originalt, bare en traditionel, praktisk og enkel løsning.

Eftersom vinduerne i vores køkken er store, og der er masser af lys, ville jeg også have et lyst møblement. Især kan jeg lide, hvordan det ternede mønster fra vinduerne gentager sig på skabslågerne og danner en eventyrlig helhed. Bordpladen lod vi også få afrundede kanter – da Oscar var lille, tænkte man slet ikke på den slags; men vi fik det anbefalet, og med tanke på børnebørnene blev dette valg gjort, så de ikke skulle slå sig, når de tumler. Jeg finder, at det blødgør det generelle indtryk en smule og passer fint ind.

Mange anbefalede ganske vist, at et træhus kunne have trægulve overalt; men jeg holdt fast ved min idé om pladebelægning af køkkengulvet. Det er bare så meget nemmere at rengøre et gulv af plader!

Med kobberfarvede skabsknopper og ditto blandingsbatteri gav vi en smule farve, så det alt sammen ikke bare skulle være sort og hvidt. Husets historie søgte vi at understrege med en bred keramisk vask.

Det var ikke helt så enkelt med bordpladen. Til at begynde med var jeg helt sikker på, at jeg ville have en kalkstens-bordplade – valget stod mellem Jura Grey, Dietfurt Grey og Thala Grey. Vi overvejede længe denne beslutning og endte alligevel med at vælge Breeze Pearl-kvartssten. Grå har jo mange nuancer, og der var også rigtig mange valgmuligheder i Granitops produktudvalg. Blandt kvartsstenene ville vi for eksempel kunne have fået leveret Noble Concrete Grey betydeligt hurtigere, fordi den var lagerført på fabrikken. Men da vi så bestilte, holdt vi alligevel fast ved denne Breeze Pearl, hvis fine mønster forekom os mere interessant, og det fortryder vi slet ikke.

Hvorfor kvartssten, undrer mange sig over… Tid er penge, og jeg har ikke nogen særlig lyst til at bruge tid til rengøring. Samtidig er kunstig sten – ligesom det pladebelagte gulv – temmelig vedligeholdelsesfri. Der er rigeligt at lave i haven og huset, og jeg vil hellere nyde den velfortjente kvalitetstid sammen med ægtefælle og børnebørn end at bruge den til at skure!

Var det alt i alt en god beslutning at flytte på landet, eller er der alligevel noget, som I fortryder?

Fortryder? Slet ikke! Naturligvis kræver et gammelt hjem til at begynde med en ordentlig reparation og også løbende forbedringer; men når alt kommer til alt, har vi fornemmelsen af, at vi har opfyldt vores drøm, og de skønne stunder i huset på landet er uvurderlige.

Prøv i prisberegneren, hvor meget dit drømmekøkken kan koste, og spørg også kundekonsulenterne om leveringstider og priser på sten, der skal bestilles!

Terrazzomarmor – kunststen som materiale til bordplader

Et bord af Crystal Calacatta Silva kvartssten til perfektionistens køkken

Marmormønstret Noble Carrara i køkkenet i en nyligt færdigbygget lejlighed

Marmorlignende kunstig sten Mystery White i køkkenet i et moderne familiehus

Kvartssten

Hvilken farve og hvilket mønster skal man vælge til sit køkkenbord?