Natursten & keramik -25 %

Køkkentrends i 2022

Ligesom sidste år og året forinden har vi hos arkitekter og indretningsspecialister indsamlet tanker om, hvilke indretningstrends, der kunne blive fremherskende i 2022.

Covid har ændret verden, og ligesom det var tilfældet de foregående år, er det i stedet for designmesser snarere venners råd, praktiske løsninger og forbilleder set på socialmedier, der styrer de fremherskende trends. Det, hvor betydeligt købsbeslutninger bliver formet af for eksempel Instagram eller Pinterest, så vi også igennem Granitops statistik. Således kunne vi se, at billeder af smukt mønstret kalksten, som flere gange om ugen blev delt af tilfredse kunder, virkede som den bedste reklame og løftede Jura Grey op som det allermest populære materiale i 2021.

Bianco Carrara C

Naturmaterialer

Naturmaterialer, især lyst (eg) og mørkt træ (teaktræ eller nød, sommetider også mørkbejdset finér) er fortsat populære til fremstilling af køkkenmøblementet. I særlig høj grad anvendes træ som finish på skuffe- og dørpaneler; men ofte er også andre møbler eller møbelrammeværket beklædt med træ eller træfinér.

Som det fremgår af sammendraget for 2021, vokser også stens andel af køkkenbordene fra år til år. Kvartssten er den mest populære materialetype (henved halvdelen af alle solgte bordplader). Herunder kravlede Mystery White, der ligner Bianco Carrara C til forveksling, op på en tredjeplads kun en lille smule efter ægte marmor. Ved siden af marmormønstret kvartssten ses den største stigning hos kalksten og terrazzo.

Se materialerne!

Det betaler sig altid at investere i holdbarhed og kvalitet, ligeledes er opmærksomheden rettet imod, hvor praktisk indretningsløsningen er. På dette område – ud fra, hvor nemt det er at rengøre bordpladen – har sten (især kvartssten) ingen lige, og mon ikke denne trend også kommer til at fortsætte i 2022. Sammenlignet med den klassiske og tidløse hvide marmor, som har ligget i top igennem årtier, er Jura-kalkstenens unikke mønster noget mere tilgivende i forhold til tilsmudsning.

Bekvemmelighed og åbenhed

En praktisk tilgang til indretningen er væsentlig; men ved siden af funktionaliteten ligger vægten på bekvemmelighed og åbenhed. Nu til dags er der temmelig få bøger i hjemmene, og i det hele taget søger sådanne tryksager på det seneste ud i køkkenet sammen med kogebøger og tidsskrifter.

Brilliant White

Når man ser på møblerne, må det konstateres, at de øverste skabe er begyndt at miste deres popularitet. Der er stadig flere åbne, frie hylder, somme tider dækkes køkkentøjet af tonede eller klart gennemsigtige glasdøre eller endda gitre. Hvor overskabene er forsvundet eller erstattet med hylder, anvendes ofte i stedet vægudsparinger eller nicher til opbevaring. Foran et sådant lagerområde, der udgør en “køkkengarderobe” eller et spisekammer, kan der være skydedøre fra gulv til loft eller et rullegardin, der trækkes ned til bordpladen.

Galaxy Star

Hvis der ikke findes et sådant kæmpeskab, opbevares fødevarer snarere i skuffer. Synligt opbevarede, dvs. på bordpladen eller en hylde anbragte glas og æsker med tørstoffer, er til gengæld blevet mere dekorative.

Terrazzo Calacatta (Foto: Jenny N)

Køkkenøen

Hvor man ind imellem afprøvede øer, der lignede serveringsborde (somme tider endda med hjul under), så har køkkenøen nu for tiden vokset sig stor. Køkkenøen har udviklet sig til centrum for rummet, og det indeholder næsten altid køleskab, opvaskemaskine-komfur eller andre tilsvarende hårde hvidevarer, og det omgives af siddepladser. Der findes endda sådanne projekter, hvor det åbne køkken rummer en dobbeltø, hvor der i stedet for en køkkenø i fuld længde er 2 mindre med en gang imellem. I U-køkkener finder man også vinklede L-formede øer, som i enden ind mod stuen har en hjørnesofa. Eller også findes der under en mere traditionelt designet ø (eller bardisk) et ekstrastykke/ekstrabord, der kan trækkes ud og forlænge bordpladen.

Der projekteres også sådanne dobbeltøer parallelle med et I-køkken, hvor den ene ø (i midten) erstatter spisebordet og den anden (ind mod stuen) snarere er en rumdeler, som ligner en kommode med låger ind mod stuen.

Bianco Carrara C


Stolene er vokset, ikke til egentlige barstole, men med en højere siddestilling end almindeligt og med tekstilbetrukne sæder. Indretningen påvirkes også meget af de store møbelhuses produktudvalg, hvor drejelige højderegulerbare barstole og sammenfoldelige instruktørstole vokser i popularitet.

Colonial Ivory (Foto: Trädesign i Tranås AB)

Dagligstuen

Nogle indretningsarkitekter mener, at et køkken slet ikke behøver at ligne et køkken. I virkeligheden er et åbent køkken jo ikke kun et sted til madlavning, men en del af dagligstuen. Og somme tider er køkkenet ikke blot en forlængelse af dagligstuen, men samtidig et beboelsesrum, der åbner sig ud til haven, til en altan eller terrasse. Således behøver man ved bygning og indretning af sit køkken ikke at være låst fast til nogen traditionel forståelse. Snarere kan man ud over funktionaliteten understrege hyggen. Man møder stadig mere kunst og antik i køkkenet, men også en markeret personlig tilgang med individualistisk retning. Eftersom der tilbringes stadig mere tid hjemme, er det væsentligt, at rummets indretningselementer er betydningsfulde og afspejler beboerne og deres behov. Hvor køkkener tidligere rummede færre sager og lagde vægt på enkelthed, så er på det seneste (især hen mod årets slutning) familiecentrerethed og dekorationer, løbere, keramik blevet væsentlige.


Eftersom konferencesamtaler på grund af pandemien er kommet i fokus, og fjernarbejde hjemme jo også skal gøres, kan man som en trend erkende et behov for hurtigt at opdele rummet i zoner. Separeringen fremmes af skærme og foldedøre, sommetider løses behovet for et midlertidigt privat område ganske enkelt med et gardin, der afskærmer siddehjørnet.

Crystal Calacatta Silva

Stenbaggrund i fuld højde

Det er fortsat væsentligt at kunne lege med tekstur, tapet, dekorativ puds og robuste teglvægge; men samtidig er baggrundsstenens betydning og dimensioner vokset. En baggrund i fuld højde er moderne. Når en bordplade i natursten allerede i sig selv er et kunstværk, så er en stenplade, der dækker hele arealet mellem møblement og køkkenbord, en regulær wow-faktor!

Ofte er baggrundsstenen også med dristigt mønster (Jura Grey, Crystal Calacatta Silva eller naturlig marmor), samtidig kan en sådan rumdekoration i sig selv være forskellig fra bordpladematerialet. Som modsætning kan man i stedet for åbne hylder og baggrundssten møde en vægvitrine, som nærmest ligner et buffetskab og strækker sig fra køkkenbordet og helt op til loftet.

Noble Ivory White

Farver

Modefarven i 2022 er olivengrøn, samtidig er de traditionelle farvekombinationer som hvid, grå og sort ikke forsvundet fra scenen. En undersøgelse sidst i 2021 viser, at et hvidt møblement fortsat er foretrukkent (41%), herefter følger træfinish (12%) og grå toner (10%).

Noble Concrete Grey (Foto: Kristian & Andrea)

Sortimentet ændrer sig, nye kollektioner

Hos Granitop supplerer vi hele tiden materialeudvalget med nye stenmaterialer, blandingsbatterier og vaske uden at afvente noget nyt årstal. Det kan ikke undgås, at en fabrik tager en bestemt kvartssten ud af produktion, eller der tilføjes materialer med nye interessante mønstre og udformning. Blandt stennyhederne er det værd at fremhæve markedsføringen af Decore Ocra, som er en kvartssten med en særpræget rustfarvet overflade, ligeledes tilføjede vi sidst i december nogle spændende marmorsorter til de sten, som kan bestilles, der er tale om Calacatta Belgia, Fantastico Arni og Macchia Vecchia.

TOP 10 for populære bordpladematerialer i 2021

Af sammenfatningen for sidste år fremgår det, at henved halvdelen af de solgte bordplader var fremstillet af kvartssten, især trådte stenene fra Noble-kollektionen frem, nummer to i popularitet var granit (henved 20%), herefter fulgte kalksten (henved 12%), marmor og terrazzo (begge lidt under 10%). Toplisten rummer 5 kvartssten, 3 granitter, 1 kalksten (førstepladsen indtages af Jura Grey) og naturligvis den hvide marmor Bianco Carrara C.

STENENES TOP 10

Jura Grey
Bianco Carrara C
Mystery White
Noble Ivory White
Noble Concrete Grey
Nero Assoluto
Noble Carrara
Noble Supreme White
Steel Grey
Viscount White

Lige udenfor top 10 finder vi de marmormønstrede kvartssten Noble Areti Bianco, Veined Michelangelo og Crystal Calacatta Silva, ligeledes Terrazzo Calacatta.

Terrazzo GV 0/25 (Foto: Reventurehomes)

Se materialeudvalget og beregn prisen på en sten-bordplade!

Prisberegner
Viscount White (Foto: Aros Granit)

Trends i 2024

Køkkenøen – det moderne køkkens midtpunkt

Til hjælp i planlægning af køkkenøen – op til to gange mere plads!

Et smukt hjem – en harmoni mellem moderne teknik og værdig historie

Køkkentrends i 2021: minimalistisk, funktionel og familiecentreret

Indretningsarkitekter anbefaler

Terrazzomarmor – kunststen som materiale til bordplader